Udgivet i

Hvad er det der gør en avocado så speciel?

Sund og lækker avocado

Denne lille frugt med oprindelse i Mexico, er blevet super populær blandt mange danskere. Avocadoen er super rig på vitaminer og en masse gode næringsstoffer – og så kan den bruges til meget mere end blot guacamole. 

Avocado – verdens sundeste og mest nyttig frugt

Mange tænker på avocadoen som en grøntsag, men den er faktisk en stenfrugt. Der findes flere 100 forskellige sorter varierende i form, farve og smag. Den klassiske type blev kaldt for “Alligator-pære” før 1915 på grund af dens pære form og ru mørkegrøn skal, men bliver nu alle stedet kaldt for avocado – på hver enkelt sprog naturligvis. 

Mand holder lækker avocado

I Guinness Rekordbog er den listet som verdens sundeste og mest nyttige frugt. Så alene det må vidne om, at der er noget specielt ved denne frugt! 

Den indeholder en masse vitaminer: A, C, B6, B12, E og K. Samtidig er den fyldt med alfa- og beta-karotin, biotin og vegetabilsk og umættet fedt. Det kan lyde lidt uoverskueligt, men kort fortalt, så er avocadoen en vanvittig sund frugt at spise. Alt selvfølgelig med måde – så hold dig til max én om dagen. 

Den gavner dit helbred på flere måder samt dit udseende. Den kan hjælpe med at styrke immunforsvaret og nervesystemet på grund af de mange vitaminer den indeholder. Frugten har også mange sunde fedtsyrer og fibre, der sågar kan hjælpe på synet, hukommelsen og giver sundere hud. Det siges også, at hvis du kontrollerer indtaget kan det reducere dit kolesteroltal og stimulere din fordøjelse og hårvækst. Alt i alt en sand mirakelfrugt. 

Hvad kan man bruge avocadoen til? 

Avocado kan også bruges i smoothie

Du kan bruge avocado i rigtig mange opskrifter som for eksempel en lækker mexikansk guacamole eller som fyld i en lækker salat. Jeg spiser den også rigtig tit alene på et stykke brød eller sammen med tun eller æg. Faktisk kan jeg finde på bare at spise den som snack med bare salt og peber på. Der er dog et væld af forskellige ideer til hvad du kan bruge den lille vidunder frugt til. Jeg henter ofte min inspiration på valdemarsro.dk. Hun har nogle sindssyge lækre og sunde opskrifter. 

I og med konsistensen i en avocado er så cremet og blød, ja nærmest “smør-agtig”, så kan jeg også finde på at bruge den i mine smoothies. Prøv for eksempel at blande den med banan og blåbær, så får du en virkelig lækker sommer smoothie med en nærmest milkshake lignende konsistens. Hvis du virkelig vil have et solidt energi boost kan du også blande den med ingefær, frisk spinat, citron og lidt æblejuice. 

Et sidste ting jeg vil nævne, som man også kan bruge avocado til er som en god ansigtsmaske. Den er især god til at bekæmpe rødme i huden samt blødgøre og fugte huden. Bland den sammen med citronsaft og kokosolie og lad masken virke i 15 minutter inden den vaskes af i lunkent vand. Du kan også stille den på køl inden, så er det en god kølende ansigtsmaske til for eksempel efter træning.