Udgivet i

Genbrug dit tøj i stedet for at smide det ud – giv det nyt liv!

Mand genbruger sin T-shirt

Jeg tænker de fleste har det lidt ligesom mig. Dit klædeskab bugner af tøj og meget af det, er noget du ikke bruger. Måske fordi det har ligget for længe i skabet og ikke længere er trendy, eller måske fordi du bare ikke synes det er så fedt som da du købte det. Jeg vil derfor prøve at give nogle tips at upcycle dit gamle tøj – altså genbrug af dit gamle tøj og forny dets levetid. 

Fordel for både miljøet og din pengepung – genbrug dit eget tøj 

De fleste kvinder har meget tøj i garderoben, der ikke længere bliver brugt, fordi det ikke er moderne længere eller bare ikke lige passer til din nuværende stil. Mange smider det så måske efter den årlige gennemgang af klædeskabet eller givet det væk til genbrug. Den sidste mulighed er selvfølgelig også en rigtig god ide, så andre kan genbruge dit tøj.

Sy dit tøj om og genbrug

Jeg vil dog gerne slå et slag for, at du også selv kan forny dit tøj – så du kan blive dit eget genbrug. På den måde kan du forny garderoben uden at bruge alt for mange penge og samtidig også skåne miljøet. Jeg blevet lidt vildt med DIY koncepter og at være kreativ. Elsker det resultat der kommer ud af det. Det bliver så personligt og ikke noget man lige kan købe i butikkerne. Lidt ligesom jeg gjorde det med min plantekasse. Så jeg har researchet på hvad man kan gøre med sit tøj, og vil selvfølgelig gerne dele det med jer. 

4 tips du kan bruge til at upcycle dit gamle tøj

Sy nye detaljer i dit gamle tøj
  1. Du kan forny dine jeans på flere forskellige måder. Det er fx blevet meget in med slidte jeans i et forvasket look med huller. Det kan du selv gøre ved et par gamle almindelig jeans. Du kan fx afblege dem helt simpelt ved at spray blegemiddel og vand udover dine jeans og lade dem tørre og ellers rive huller knæet eller andre steder. Så har du pludselig et par helt unikke trendy jeans!
  2. En anden meget simpel måde at give dit tøj et nyt look er at tilføje små detaljer til stoffet. Det kan være nye knapper på skjorten, forskellige lapper over gamle huller, små sten eller perler eller hvis du er en lidt mere erfaren syerske, kan du måske sy en lomme, blonder eller lignende på eller ændre kanterne på dine trøjer.
  3. Det kan også være noget helt så simpelt, som at klipper ærmerne af en skjorte eller en trøje og lave det om til en fin top. Du kan også klippe benene af et par jeans eller bukser, og få et par nye shorts. Igen, hvis du er god på en symaskine, kan du også nemt syg dem om til en fin nederdel. 
  4. Det sidste tips i denne omgang er at du kan bære tøjet på en anden måde end først tiltænkt. Du kan fx binde en skjorte foran, så får den et helt andet look. Du kan sætte skjorten over hoften og lade den sidde som nederdel. Blot fold kraven ned og bind ærmerne foran. Vupti så har du en sød skjorte nederdel. 

Håber I kan bruge lidt af disse råd ellers er der flere råd her til hvordan du for eksempel kan bruge en skjorte på flere forskellige måder: https://woman.dk/skoenhed/mode/fem-nye-mader-du-kan-bruge-din-skjorte-pa