Udgivet i

Hudpleje: sådan passer du bedst på din hud

Kvinde med god hudpleje

Hud kommer i mange typer og farver. Den kan være tør, irriteret, solfølsom, olieret etc.
Heldigvis er der nogle basisting inden for
hudpleje som alle kan gøre. Det er ting, som er vigtige, lige meget hvilken hudtype man har. Grundlæggende hudpleje behøver ikke at være kompliceret. Det behøver heller ikke at koste dyrt. Jeg vil derfor gerne fremhæve de vigtigste ting, som du selv kan gøre for en sund og dejlig hud.  

Lær din hud at kende, og gør den til din ven!

Det kan være en fordel at lære sin hud bedre at kende. Med det menes, at din hud kan reagere forskelligt på udvendige og indvendige faktorer. Du har nok lagt mærke til, at din hud reagerer på solen og at den kan blive mere tør om vinteren. Det kan også være en god idé at lægge mærke til andre ting, for at kunne give den bedste pleje. Det kunne for eksempel være, om du reagerer på bestemte madvarer, hvilket kan pege mod en allergi. Du kan også holde øje med om din hud reagerer negativt på berøring. Hvis du tager på ferie til et område med et anderledes klima, kan du også lægge mærke til hvordan din hud reagerer på forandringen. Jeg får for eksempel straks mere rødme i ansigtets, så snart jeg rejser til et land med højere luftfugtighed. Det er derfor også altid vigtigt med en god creme til ansigtet.

Drik vand – vigtig og simpel hudpleje 

At drikke vand er vigtig for hudpleje

Det er nok ikke første gang du hører, hvor vigtigt vand er for kroppen. Men det kan ikke understreges hvor vigtigt det er. Herunder hører også påbudet om at begrænse alkohol. Ja, jeg ved godt det ikke var det fedeste råd, men det kommer nok heller ikke bag på de fleste!

Da alkohol har en dehydrerende effekt, skal du drikke endnu mere vand hvis du har drukket alkohol. Generelt kan det være svært at huske at drikke nok vand. Specielt hvis du ikke kan mærke når din krop er tørstig. Jeg er begyndt altid at have fyldte vandflasker i mit køleskab, så jeg altid kan tage en kold dunk med mig. Enten med på farten i bilen, på kontoret eller stående derhjemme, så er jeg tilbøjelig til at drikke noget mere vand i løbet af dagen. At drikke vand er godt for mere end bare hudplejehele din krop vil elske det.

Pas på din hud under solens varme stråler

Husk solcreme for din hudpleje

Endelig er solen kommet frem efter en lang vinter. Jeg glæder mig sådan til at nyde solen, men jeg skal også huske at passe på! Selvom der er fordele ved at være i solen rent sundhedsmæssigt, såsom D-vitaminer, er dette ikke tilfældet for huden. Først og fremmest er der risikoen for hudkræft som efterhånden bliver taget mere og mere alvorligt. Derudover får solen huden til at se ældre hud.

Det bedste man kan gøre for at undgå skader, er at holde sig i skyggen når solen er skarpest. Derudover findes der selvfølgelig solcreme. Husk at påføre en ordentlig mængde – og sørg for at komme rundt på hele kroppen! Mine favorit solcremer er Lancaster. Deres solcremer er bare lækker og nemt at smøre ud over hele kroppen. Og det vigtigste – den er ikke fedtet! Den minder blot om en god fugtighedscreme!