Udgivet i

Serum som del af din hudpleje – Biotherm Life Plankton Elixir

Kvinde med serum til ansigtet

Ønsker du at gøre noget godt for din hud, så begynd at bruge en serum til ansigtet. Serum er med til at stramme din hud op og gøre den sundere. Jeg er begyndt at bruge det som en del af min morgenrutine og resultaterne var tydelige efter en lille uge. Min anbefaling er fra Biotherm, men der er mange gode produkter på markedet. 

Hvad er serum og hvorfor er det vigtigt at bruge som del af din hudplejerutine? 

Kvinde med serum i sin hudplejerutine

Rigtig mange inklusiv mig selv er gode til at bruge en god ansigtscreme både morgen og aften. Hvis du samtidig også brugte en serum, så ville du booste effekten af de cremer du allerede bruger. Den har en højere koncentration af aktive ingredienser end almindelige andre ansigtsprodukter. Når du tilføjer en serum efter rensning af dit ansigt, tilføjer du de aktive ingredienser dybt ind i huden, så den begynder at bearbejde din hud med det samme. Smører du herefter en god ansigtscreme over, sørger du for at holde på serummet, så både effekten fra den og cremerne forstærkes. 

Hvis du finder en der passer til din hudtype, så vil du hurtigt se resultater. Du vil få en fastere og synligt sundere hud. Den er med til at regenerere samt at reparere både de synlige, men også de usynlige skader du har i din hud. Både urenheder, rynker, tør hud, linier eller dybere skader fra for eksempel solen. Alt efter hvilke udfordringer du har, så vælg en der netop går ind og bearbejder lige det du har brug for. Helsebiksen har lavet en lille guide du måske kan bruge til at finde den rigtige for dig.

Det er vigtigt at du renser huden før du påfører den, så den nemmere kan trænge ind. Du behøver ikke at skrubbe din hud hver gang, men det er en god ide at give dit ansigt en dybere rensning en gang eller to i ugen. Du kan bruge den både morgen og aften, men vigtigt du bruger den minimum én gang om dagen. 

Tydelige resultater allerede efter en uge med Biotherm Life Plankton Elixir 

Life plankton elixir serum

Der findes rigtig mange serummer på markedet alt efter hvad din hud har brug for og hvilke problemer du gerne vil bekæmpe. Samtidig skal du også finde en der passer til din hudtype. 

Mine to “største” problemer jeg gerne ville komme til livs er tør hud og pigmentering. Min hud bliver hurtigt så tør at huden nærmest skaller af og så får min hud meget synlige pigmenteringer efter urenheder. Faktisk har jeg aldrig før brugt serum og var heller ikke noget jeg aktivt søgte efter. Det var mere en tilfældighed at jeg er begyndt at bruge det. Jeg købte en gaveæske fra Biotherm Aquasource med det formål at få deres lækre ansigtscreme. I kan eventuelt læse lidt om deres serie her

I samme æske var der en vareprøve på deres Life Plankton Elixir, som jeg naturligvis begyndte at gøre brug af. Den indeholder 5 % af mikroorganismen Life Plankton og er den eneste af sin slags på markedet. Den er super blød i strukturen og utrolig drøj i brug. Du skal blot putte et par dråber rundt i ansigtet, hvorefter det kan smøres ud som vand. Det prikkede lidt i min hud, da jeg smurte den ud, hvilket jo blot bevidner at det trænger ind! 

Overraskende hurtige resultater for huden i mit ansigt

Kvinde med perfekt hud

Allerede efter et par dages brug var min hud blød og smidig. Jeg havde nogle store tørre mærker ved tindingen, hvor min hud var faldet af i små flager. Det var som om min hud allerede fra blevet regenereret her. Det var virkeligt utroligt. 

Mine små tydelige pigmenteringer fra diverse urenheder begyndte også at falme tydeligt og min hud blev meget mere ensartet at se på! Jeg har også altid døjet med rødme i ansigtet, hvilket jeg synes har aftaget væsentligt efter brugen af Biotherms Life Plankton Elixir. Jeg vil derfor sige, at hvis du døjer med lignende problemer, så kan denne serie varmt anbefales. Den er lidt høj i prisen, men jeg synes den er alle pengene værd.