Udgivet i

Start din morgen med grønne smoothies – 3 opskrifter

Sunde grønne smoothies

I det store hele så har denne lockdown været et positivt skud for mit velvære og min livsstil. Jeg formåede at vende situationen til noget positivt og give mig selv tid til at gøre noget for mig. Min hverdag er som altid aktiv og med fart over feltet, så jeg søgte en nem og hurtig måde at få et skud energi og masse vitaminer om morgenen. Det skulle gerne være så naturligt som muligt, så jeg købte mig en smoothie blender. Nu får jeg lavet grønne sunde smoothies hver morgen. 

Køb dig en smoothie blender til dit behov – jeg valgte en simpel og billig model fra OBH Nordica 

OBH nordica smoothie twister

Mit køleskab er altid fyldt op med en masse lækre grøntsager og friske frugter. Det ender dog ofte med for meget madspild, jeg får simpelthen ikke brugt alt hvad jeg får købt. Det er miljøaktivisten i mig selvfølgelig ikke glad ved, så jeg tænkte jeg kunne slog to fluer med et smæk ved at købe mig en smoothie blender! Der er jo ikke grænser for, hvad man kan putte i, det er bare at finde den rette sammensætning! 

OBH Nordica har blandt mange andre fabrikanter designet en virkelig smart udgave af en blender, som jeg købte til mine smoothies. Modellen hedder Smoothie Twister og fås på nuværende tidspunkt til kun 200 kr. i Elgiganten. Mit største behov var at den skulle være nem og ligetil at bruge. Der findes dog mange forskellige typer, så find en du synes matcher dine behov. Du kan evt. hente lidt inspiration på Forbrugsguiden, der har samlet en række forskellige blendere til formålet. Direkte link findes her. Nogle kan også bruges til juice, hvis du også ønsker det som en mulighed. 

Tag nemt din smoothie med på farten!

Det smarte ved modellen fra OBH er, at der medfølger to drikkeflasker, som du også bruger til at lave din smoothie. Du fylder blot flaskerne op med dine ønskede ingredienser, skruer kniven på flasken og sætter den på motoren. Når du synes den har den rette konsistens tager du flasken af igen og sætter låg på, så er den lige til at have med på farten! Helt perfekt løsning for mig. Det betyder, at jeg hurtigt kan lave smoothien om morgenen og tage den med mig på arbejde eller hvor jeg nu ellers skal hen. Samtidig er det jo et kæmpe plus, at det eneste opvask der kommer derfra er kniven! Det hele tåler endda opvask! 

Forbered så det er nemt på farten

For at gøre det endnu nemmere for mig selv om morgenen, så forbereder jeg en masse af mine grøntsager en gang om ugen. Det betyder jeg ikke skal stå og skære alle ingredienserne hver gang, men blot kan tage dem direkte fra køleskabet. Efter jeg er begyndt at løbe om morgenen, så er jeg mere presset i tid. Så det er virkelig en tidssparer! Min motivation for løbeturen holder heldigvis stadigvæk. Hvis I har brug for lidt inspiration til at komme ud af sofaen, håber jeg I kan bruge mit lille skriv her om hvad der fik mig afsted. 

Opskrifter på 3 af mine favorit smoothies 

Det er meget forskelligt hvad jeg putter i mine smoothies, det kommer helt an på hvad jeg har i køleskabet. Det afhænger meget af den generelle madplan for ugen, men jeg har fundet tre jeg gerne vil dele med jer! Det er svært at sige hvor meget der skal i af hver ingrediens, der skal I bare prøve jer frem! Det kommer helt an på, hvilken smag I gerne vil have frem og hvad I kan lide. Husk hvor nemt det er. Alt skal bare ned i flasken, evt. sammen med et par isterninger og så er jeres morgen energi klar i løbet af ingen tid! 

Jeg vil anbefale følgende sammensætninger: 

Kaktussen

  • Spinat
  • Bladselleri
  • Agurk
  • Æble
  • Ingefær

Rosemary:

  • Rødebede 
  • Gulerod
  • Æble 
  • Blåbær
  • Ingefær

Solsikken:

  • Mango
  • Ananas
  • Banan
  • Gulerod

Ja, jeg har selv fundet på navnene! Jeg håber I kan lide dem ellers er det jo bare at prøve jer frem. Der er ingen begrænsninger. Det giver bare en virkelig god start på dagen – de er jo fyldt med energi og vitaminer. Mit overskud i løbet af dagen er bestemt blevet meget større!