Udgivet i

Garmin fik mig op af sofaen og ud på løbeturen!

Kvinde med Garmin løbeur

Motivationen til at få trænet herhjemme har desværre ikke været den største. Min form er derfor ikke så god som den skulle være, men det besluttede jeg mig for at gøre noget ved. Hverdagen skal omlægges og mit første mål var at komme ud og løbe mig en tur minimum 3 gange om ugen. For at få lidt større motivation, valgt jeg at købe mig et Garmin løbeur. Den oplevelse vil jeg gerne dele med jer! 

Jeg valgte et Garmin løbeur med fokus på musik 

Når jeg først sætter nogle mål for mig selv, så bliver jeg virkelig opsat på at nå dem. Mit konkurrence gen er dybt i mig. Når jeg sætter mig noget for, så gennemfører jeg det! Noget der dog virkelig sætter mig i gang er nyt gear! Jeg ejer intet løbeur, jeg har altid blot brugt min mobil, så jeg tænkte at det skulle prøves. Flere af mine veninder, der løber længere distancer, anbefalede Garmin. De mener ikke, at der er andre konkurrenter på markedet, så det gik jeg efter! Markedet blev undersøgt og jeg hentede lidt inspiration på diverse websider. Forbrugsguiden har lavet en super god test af Garmin løbeure for 2020, som jeg valgt at hente inspiration fra.

Kvinde kigger ned på sit garmin ur

Faktisk valgte jeg at gå med deres allerførste bud – Garmin Forerunner 245 Music! Musik betyder vanvittig meget for min løbetur og min fart. Uden musik vil jeg simpelthen ikke nå til målstregen! Hvert fald ikke løbende! Har i nogensinde prøvet at løbe uden musik? Jeg løber ude i ingenmandsland, så der er bare helt stille. Det betyder, at jeg kan høre mit eget damplokomotiv af en vejrtrækning! Det er jeg altså ikke fan af! Der skal musik til! God musik i det rette tempo! 

Med Garmin Forerunner 245 Music har man mulighed for at uploade op til 500 sange samt forbinde til Spotify eller andre musikstreaming-tjenester. Du kan altså lave en kæmpe playliste med lige præcis de sange, der hjælper dig fremad på løbeturen! Samtidig så er det bare et lækkert moderne smartwatch med Bluetooth og WiFi. Andre funktioner tæller GPS, kaloriemåler, registrering af din søvn og så er det vandtæt! Du får altså det hele og så er batterilevetiden endda virkelig god. Selvom det bruges til at høre musik på, kan det holde op til 6 timer! 

Garmin holdt min motivation oppe – målene blev opnået! 

Jeg har nu haft mit Garmin løbeur i knap 3 uger. Det har på alle måder tilfredsstillet mine behov. Det motiverer mig virkelig at kunne følge med i mit forløb og mine fremskridt. Og så har jeg fået lavet nogle virkelig fede playlister der bare holder mig flyvende! Mine mål er også blev opnået. I disse tre uger har jeg fået løbet de 3 gange om ugen, som jeg satte mig som mål. Jeg løber 5-6 kilometer ad gangen og det er jeg helt tilfreds med.

Kvinder udstrækker med garmin ur

Den store maratonløber bliver jeg aldrig – jeg når simpelthen at kede mig hvis jeg skal løbe meget længere! I opstarten her har jeg i gennemsnit løbet hver kilometer på mellem 5,5 og 6 minutter. Det er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg har heller ikke løbet længe, så jeg har bare valgt at acceptere det. I stedet har jeg sat mig et nyt mål! I løbet af de næste 4 uger er mit mål at begynde at løbe 5 kilometer på 25 minutter. Jeg har gjort det før, så det kan jeg også igen! 

Der er dog én ting der skal styr på inden, jeg tror på det mål. Mine løbesko skal udskiftes! Mine nuværende sko nærmer sig en levetid på 10 år, så jeg tror det er på tide de bliver kasseret. Det er i hvert fald hvad min fødder fortæller mig! Så jeg må ud at undersøge markedet for løbesko. Generelt er jeg helt tilfreds med mig selv igen. Mit humør og min mentale tilstand var så småt begyndt at dale, men jeg er ved at få styr på mig selv igen! Jeg er begyndt på Yoga, som I kan læse lidt om i et af mine tidligere indlæg her, og nu er jeg begyndt at løbe regelmæssigt igen. Mit humør er på vej helt i top igen! Jeg tillader mig at sige, at jeg er stolt af mig selv!

Kvinde glad efter løbetur med garmin