Udgivet i

Hvor vigtige er mine løbesko for min træning?

På med løbeskoene

Jeg er begyndt at løbe igen og jeg er vild med det. Min motivation er skyhøj og det går bare derudaf. Min krop er dog ikke helt enig i min nye træning. Især mine fødder beklager sig. Det er selvfølgelig helt naturligt, at min krop reagerer, når man pludselig ændrer sine vaner og begynder at løbe regelmæssigt igen. Jeg besluttede mig for at finde mig nogle nye løbesko. Mine gamle sko er knap 10 år gamle, så der er ikke meget støtte eller power i dem længere! 

Behøver jeg nu også nye løbesko til min træning?

Nye løbesko til træning?

Karantænen på grund af Covid-19 har været frygtelig lang. Jeg er jo vant til at spille utrolig meget fodbold og holde mig i form i fitnesscentret. Med fodbold på pause måtte jeg derfor ty til nye udfordringer! Jeg satte mig det mål, at jeg skulle løbe minimum 3 gange om ugen og det gik altså bare over alt forventning. Trods mine Asics sko er fra det forrige århundrede, så var jeg flyvende. Det var i hvert fald følelsen.

Min motivation bliver også altid højere når jeg sætter mig nogle mål og det hjalp i den grad også denne gang. Det skal dog siges, at min motivation også blev skudt i gang af mit nye Garmin løbeur. I kan læse mere her, hvad det køb gjorde for mig! 

Motivationen blev holdt!

Jeg formåede som sagt at holde motivationen, og bandt skoene minimum 3 gange om ugen. Min tid var til den gode side 5,5 til 6 minutter per kilometer, så jeg satte mig et nyt mål. Inden for 4 uger vil jeg gerne løbe 5 km på 25 minutter. Jeg er super optimistisk og er helt sikker på jeg nok skal klare den udfordring også! Mine fødder begyndte dog at brokke sig. Ikke blot ømhed, men særlig op i mine ledbånd. Som fodboldspiller er jeg super opmærksom ved sådanne smerter, jeg skulle jo nødigt blive skadet og pludselig ikke kunne spille fodbold!

Min mistanke faldt hurtigt på mine sko. Var de mon synderen? Som nævnt tidligere, så er mine løbesko tæt på 10 gamle. De er langt fra i den stand de skulle være. Mit nærige sind slog ind først. Behøver jeg virkelig nye sko? Mon ikke de kan løbe et år eller to endnu? Min fornuft tog heldigvis hurtigt over. Mine fødder er bare noget af det vigtigste for mig – så mon ikke jeg burde passe lidt bedre på!

Jeg begyndte derfor at undersøge markedet for et par nye løbesko. Mine gamle sko er af mærket Asics, så jeg var ikke i tvivl om hvilket mærke jeg ville gå efter. Jeg læste en masse reviews på internettet for at finde ud af hvilken Asics model, der ville passe til mine behov. Især også hvilke modeller, der passer til min løbestil. Denne faktor er ret vigtig, da det netop kan være indikatoren til smerten i mine fødder. 

Løbesko er vigtige for dine fødder

Løbeskoene gjorde forskellen

Mit valg faldt på en af Asics’ nye modeller “Novablast”. Denne sko er designet til fart og kortere distancer. Jeg er som sagt ikke løber-typen, så jeg løber helst ikke meget længere end 5 km. Uden den bold foran mig, så begynder jeg simpelt hen at kede mig! Så en sko designet til at løbe hurtigt var det jeg gik efter. 

Endelig kom fragtmanden med mit nye lækre indkøb. De skuffede så absolut ikke! Jeg kunne hurtigt mærke forskellen på min fødder. Det lyder måske absurd, men de fjernede mine smerter. Ikke nok med det, så forandrede det også selve min løbetur. Mine gamle løbesko var af den tunge model, hvor “Novablast” er let og elegant. De holder mig flyvende og har en virkelig høj komfort. Asics tilfredsstillede mig endnu engang! Resultat var også lige hvad jeg gik efter!

Min motivation blev større, mine egne mål blev opnået og jeg løber nu de fleste af mine 5 km på 25 minutter eller derunder! Min anbefaling er derfor klar. Lad være med at gå på kompromis med dine sko – især ikke med dine løbesko. Det er sindssyg vigtigt for dine fødders velbefindende, at du har en ordentlig sko til din daglige træning!